Månedens Tarotkort og Stjernetegn
Tarotkortenes bud på stjernerne november 2026.
24 oktober - 21 november.
Vædderen:

Lyt til intuitionen din muse kalder, lyt måske mærker du en kærlig rislen i nakken eller en hvisken i øret. Du rådes til at lytte til dine inderste tanker, placer i tanken en krystal i dit tredje øje, det vil styrke dit klarsyn. Det er en forening af de feminine og de maskuline energier der er på spil, herligt. Dine opgaver er større end de har været længe, din energi burde nu også være helt på omgangshøjde med dig selv. din selvtillid er også på et dejligt højt niveau, så tak Universet for det. Du skal ikke fare for hårdt frem i en sag du vil vinde, men udvise tilbageholdenhed og snilde. Tålmodighed, du er lige som en blomst der venter på at springe ud.
Det gode råd: Gå efter sejren der er ingen der husker en toer, lad dit hjerte vise dig vejen.
Tyren:

Vent med at tage beslutninger til du er sikker, der er noget i dit liv du skal have tænkt over. Ting eller tanker man skal have gjort glider lettere efter en lille pause, så und dig selv det. Det kan være noget vigtigt du rent følelsesmæssigt er i tvivl om hvordan du skal handle, det kan også være arbejdsmæssigt der skal tænkes over tingene. Uanset hvad det er der rører sig i dit liv, rådes du til at være turist i dit eget liv, opdage nogle sider hvor du kan lave positive ændringer. Lad det dejlige liv være din læremester, spørg dig selv, hvad har jeg lyst til, prøv så at gøre noget andet end du plejer, gør noget der inspirerer dig og giver ro og glæde.
Det gode råd: Udstrål tillid og glæde, lad dit hjerte vise dig den sande vej, få skabt klarhed.
Tvillingerne:

Når du siger jamen tre gange, er der noget du ikke er helt parat til at slippe eller ændre på. For din indre
freds skyld, eller for husfredens skyld, vil det være en god ide at vente med de store opgør, indtil du er helt
sikker på at det er det du ønsker. Træk følehornene til dig, kast dig ikke ud i opslidende forklaringer. Bed
om vejledning fra din højere bevidsthed til at sige fra. Det nytter ikke at slås med vindmøller i stormvejr, så
vent til du har set situationerne fra flere vinkler. Lav livet om til en fest, øv dig i at flirte med dig selv og
livet, så vil glæderne vise sig som små glimt i dit indre. Vær åben og tillidsfuld og gør noget rart for dig selv.
Det gode råd: Lad impulserne fra dit indre, give dig svaret på hvad dit hjerte ønsker sig
Krebsen:

Du skal være en joker der passer ind alle steder, og med behændighed kan du nu påvirke dit liv positivt. Du
er selve eksistensen af livet, og kan med fordel lade dig lede af din intuition. Lyt til dine inderste ønsker, og
gå så i gang med at skabe dine egne mirakler. Bed om vejledning fra din højere bevidsthed til alle de roller
der er dine, så skal livet nok gå op i en højere enhed. Du kan roligt satse både dit talent og din vilje. Du ved
det er dit ansvar at noget lykkes dig, så gå efter sejr. Der er stadig liv i nogle gamle værdier, så det kan
sagtens være et møde med fortiden. Tiden er til nostalgi og dit gode humør vil smitte af på dine omgivelser.
Det gode råd: Lad dig inspirere af Universets troldmand Raziel, han vil vise dig nye muligheder.
Løven:

Livets hjul repræsenterer tid skæbne og karma, livet er i konstant forandring i færd med at udvikle sig.
Bevæg dig ind mod den sikre midte og tro på du selv kan bryde det mønster der begrænser dig, lad ikke
stress og jag bestemme din udvikling. Gør dine drømme til virkelighed, vid du er sensuel levende og smuk
og fuld af muligheder. Indånd energierne fra universet, så kan du uden dikkedarer få dine følelser gjort til
virkelighed. Det er uudtømmelige ressourcer universet stiller til rådighed, du skal kombinere din føleside
med din handleside, men huske på at slappe af ind i mellem, gå ud og oplev livet uden sikkerhedsnet.
Det gode råd: Dit livs formål er at være lykkelig, lyt til din indre stemme den vil inspirere dig.
Jomfruen:

Der er brug for en vis nænsomhed, du befinder dig i en lidt mærkelig situation hvor noget er slut, men det
er det ikke helt alligevel. Hold mulighederne åbne for genfortolkning af en sag, det er en sag du ser helt klar
i tiden. Noget vidunderligt venter lige ude i horisonten, byd det velkomment med åbne arme. Når som helst
du går ind i noget nyt og ukendt, skal du gøre det med et tillidsfuldt hjerte, så kan selv de mindste ting vise
sig at blive til dejlige eventyr. Din evne til at skelne er skarp i tiden, du kan nu bevidst påvirke dit liv positivt.
Den forståelse du er kommet til i dig selv er hel og smuk og i harmoni med livets egen puls, herligt.
Det gode råd: Opfyld dit potentiale så godt du kan, brug hjælpen fra universet.
Vægten:

Rid på skildpadden, gear ned og lad andre om at knokle. Fyld din tid med noget der adspreder dig, det kan
være et glas vin med vennerne eller læg benene op og læs en god bog. Du har gjort det godt og er på rette
vej, men husk mennesket ikke lever af brød alene, så hent næring til sjælen. Lad kærligheds pilene vise dig
vejen, lev dit liv som var du på rejse og en dejlig en af slagsen. Der er positiv fokus på ferie og fritid, husk at
den kærlighed du kan give til dig selv i dag, er den kærlighed du møder fra andre i morgen. Du skal ud af dit
trygheds bur, du skal ud og tage chancer. Nyd dig selv, gør dig smuk, vælg så at gå ud og kys det satans liv.
Det gode råd: Giv dig selv et frikvarter i ny og næ, det vil oplade din energi og give ny styrke.
Skorpionen:

Du står i en flot position, men du har også kæmpet hårdt for din plads i livet. Husk at bruge visdommens
sværd udadrettet, det må ikke føres tilbage så det rammer dig selv. Det vil hjælpe med at finde klarhed på
vejen du følger. I forsøg på at gøre alle tilpas, har du glemt dig selv, skub ikke dem du elsker fra dig, det vil
du gøre hvis du ikke deler dine opgaver med andre. Kast lys ud i hver en krog af dit sind, det vil opløse
negative energier og give plads til kærlighed. Du skal huske at nyde vejen, det er den der er spændende, og
kan give nogle nye oplevelser på eventyrs kontoen. Vid at du er en gave til denne forunderlige verden.
Det gode råd: Husk at ærkeenglen Uriel kan styrke din tillid til din egen visdom og intelligens.
Skytten:

Du skal tillade dig selv at sprede din energi, og vide at alt hvad du påtager dig med den forståelse der
kommer af modenhed, vil bringe berigelse i dit liv. Det er på tide at du udtrykker dig selv så du kan få
klarlagt, hvad det er du skal bruge din energi på. Krop og sjæl husker, men nu skal du tage chancer, du skal
ud og prøve dig selv af. Du skal også væbne dig med tålmodighed, undersøg det liv du kender, måske kan
du indføre et par forbedringer her eller der. Dette store trumfkort vidner om mange liv, og mange
begyndelser på noget nyt. Du kender følelsen af, tør jeg eller skal jeg vente! Vælg det sikre, gå efter sejr.
Det gode råd: Ærkeenglen Jeremiel er englen der hjælper dig med at evaluere dit liv, brug ham.
Stenbukken:
Din selvtillid er i top, og hvis du kan fokusere din energi vil alt lykkes dig. Den største visdom at skrive sig
bag øret i denne periode er, uanset op det går op eller ned skal du glædes og fejre livet. Gå efter sejr, der
er ingen der husker en toer. Du skal skue indad, når du kun fokuserer på ydre ting, bliver du ofte fanget i at
tænke, dette er godt, dette er dårligt, dette vil jeg have, dette vil jeg ikke have. Find balancen i dig selv,
menneskets evne til at håndtere succes er forbavsende dårlig. Støv en gammel drøm af, eller skab dig en ny
drøm. Der er positiv forandring på vej, noget godt i dit liv skabes, hav tillid til at det bedste sker for dig.
Det gode råd: Følg det guddommelige lys i dit indre, det vil lede dig på rette vej.
Vandmanden:

Fristelserne er mange, ind imellem lader du dig friste til at gå i sortsyn, eller lade dig præge af for mange
gamle vaner. Du skal have favnet den side af dig selv som du har det svært med. Vær en sund egoist, hvis
du bruger det kraftfulde kort klogt vil det give sejr. Skal, og skal ikke, hvis du føler at livet ind imellem er
besværligt, er det på tide du ryster dig fri. Du har dine egne bjerge at bestige og dine egne drømme at
opfylde. Tag en slapper og send alle negative tanker af pommeren til. Se hvad der dukker op, se lidt på dig
selv udefra. Kærlighed og had ligger side om side, husk på der er kærlighedsenergien du skal bruge.
Det gode råd: Lad dig ikke trække rundt med, hverken af andres eller af dine egne tanker.
Fiskene:

Vær til rådighed for det der kommer på din vej. Du udfordres til at flytte din bevidsthed væk fra andre tider,
og forholde dig til det der sker omkring dig her og nu. Fortiden er her ikke mere og fremtiden er her ikke
endnu, så du kan kun leve i nutiden. Gå ikke på kompromis med dine følelser, det vil give en dårlig smag i
munden. Mange har glæde af din velvilje, det skyldes at du er i stand til at se realistisk på tingene, man vil
bede om råd hos dig. Du skal have fundet din plads på livets hjul, alt for længe har du kørt i yderkanten, det
er der hvor man må holde fast for ikke at falde ned. Det er nu du skal søge den trygge midte i livets spil.
Det gode råd: Bed ærkeenglen Michael om at følge dig på vej gennem forandringer.
